Megatendenser

Vi bliver flere mennesker, som skal leve, arbejde og transportere sig på en samme plads i hovedstads området. Det øger trængslen på vejene og stiller krav til prioritering af byens rum og en stærk infrastruktur, der kan understøtte væksten.

Samtidig kan teknologiske udviklinger som elektrificering, førerløse køretøjer og kunstig intelligens ændre vores transportbehov markant. Nye tendenser som covid-19, klimakrisen og geopolitiske ændringer har allerede sat fokus på ressourcer, beredskab og ændrede transportmønstre.

Fremtidens mobilitet afhænger derfor i høj grad af politiske valg – fx regulering af parkering og trafik via trængselsafgifter, ændringer i stationsnærhedsprincippet samt planlægning af byudvikling, der kan understøtte kollektiv transport.

Med megatendensanalysen har Metroselskabet sat sig for at identificere og indsamle viden om de tendenser, der kan påvirke fremtidens transport i hovedstadsområdet, med primær fokus på Centralkommunerne og metroens opland.

Infrastruktur er blandt de største og mest langsigtede investeringer, vi foretager som samfund. Nye investeringer skal både løse akutte behov og være samfundsmæssigt relevante om 30, 50 og 100 år.

Metroselskabet har udarbejdet megatendensrapporten, der gennemgår de tendenser med størst forventet indflydelse på udviklingen i den kollektive transport frem mod 2070 ud fra den viden og de forudsætninger, vi har i dag. Nogle tendenser ligger uden for politisk kontrol, mens andre kan påvirkes med politisk regulering og rammebetingelser for at præge udviklingen.

Analysen skal skabe et fælles grundlag for at forstå de udviklingstendenser, der kan forme fremtidens mobilitet, og dermed kvalificere de beslutninger, der træffes i den videre planlægning.

Vi har identificeret 15 tendenser, som kan påvirke fremtidens mobilitet, og som bliver foldet ud i denne rapport. De 15 tendenser er grupperet i fire temaer:

• Bosætning og befolkning
• Arbejdsmarked og erhverv
• Fritidsliv og turisme
• Teknologi og nye transportformer

 

Udvalgte indsigter

Hovedstadsområdet vokser – og flere indbyggere giver flere rejser
Indbyggertallet er den faktor, der har størst betydning for behovet for transport. Hovedstadsområdet vokser, og 200.000-400.000 flere indbyggere frem mod 2070 vil potentielt betyde op mod én million ekstra daglige rejser. Derfor er der behov for et højklasset kollektivt transportsystem som metroen, der kan flytte store passagermængder effektivt.

Flere rejser og billigere bilkørsel giver trængsel på vejene
Med den nuværende udvikling og regulering bliver det billigere at køre i elbil pr. kørt kilometer, mens de kollektive takster forventes at stige med prisudviklingen. Det udfordrer den kollektive transport på pris og bidrager til, at trængsel på vejene vil fortsætte med at stige. Omvendt forventes en større andel af passagererne i fremtiden bl.a. grundet stigning i velfærd at sætte komfort og tidsbesparelse højere end pris, når det kommer til transportvalg. Politisk regulering af takster og biltrafikken kan ændre dynamikken og reducere trængslen.

Nærhed til station er afgørende for valg af transportform
En afstand på under 500 meter til en metrostation giver fire gange så mange rejser med metroen som en placering over 1.000 meter fra stationen. Placering af nye byområder og nye stationer har derfor stor indflydelse på fremtidens transportmønstre.

Førerløse biler og taxaer kan både understøtte og udfordre den kollektive transport
Førerløse transportformer forventes at blive udrullet inden for de kommende årtier. De forventes ikke at få stor betydning for behovet for kollektiv transport i tætte byområder i myldretiden på grund af trængsel på vejene. Komfort og effektivitet kan dog gøre førerløse taxaer til en stor konkurrent til kollektiv transport især uden for myldretiden og udenfor stationsnære områder. Hvis regulering af førerløse taxaer derimod tænkes sammen med den kollektive transport, kan de potentielt understøtte det kollektive tilbud.

Hjemmearbejde har stabiliseret sig, men fleksibilitet på arbejdsmarkedet kan påvirke pendlerstrømme
Hjemmearbejde har stabiliseret sig på et niveau svarende til, at en erhvervsaktiv i hovedstadsområdet i gennemsnit arbejder hjemme to dage om måneden.

Analysen viser samtidig, at hjemmearbejde ikke reducerer den samlede rejseaktivitet. Flere erhvervsaktive ældre og større efterspørgsel efter fleksibilitet kan betyde, at rejsemønstre i fremtiden bliver mere varierede, hvilket kan øge behovet for et højfrekvent kollektivt transportsystem hele dagen. En stor del af rejserne vil dog stadig være i myldretiden og skabe betydelige spidsbelastninger.

Befolkningssammensætningen ændres – og det påvirker rejsemønstre
Hovedstadsområdet gennemgår i disse år en række demografiske forskydninger med bl.a. flere ældre og flere udlændinge. Befolkningssammensætning har betydning for, hvor meget og hvordan man rejser. Ændringer i befolkningssammensætning vil påvirke passagerstrømme og tidsmønstre og dermed kravene til kapacitet og frekvens fremover. Vækst i turisme og oplevelsesøkonomi skaber et øget passagergrundlag for kollektiv transport og særligt udenfor myldretiden.