Metro i verdensklasse – nu og i fremtiden
Innovation som disciplin
Siden de første førerløse tog i Europa kom på skinner i København i 2002, har Metroselskabet arbejdet med nye løsninger for at skabe effektiv og driftssikker kollektiv transport i verdensklasse til hovedstadens borgere og besøgende. Innovation er en kultur og en disciplin, som går på tværs af alle afdelinger i Metroselskabet, og vi har en ambition om at bygge ‘state of the art’, så alle projekter ved hjælp af nytænkning og avanceret teknologi er attraktive, den dag de tages i brug.
Innovative løsninger skabes bedst i samarbejder. Vi har gennem flere år haft en opsøgende og intensiv markedsdialog med entreprenører, rådgivere, producenter, vidensinstitutioner og flere andre, der sammen med os kan udfordre praksis i transport, - bygge- og anlægsbranchen og skubbe grænserne for, hvad vi kan gennemføre i fremtidige projekter. På den måde skaber vi mest mulig samfundsværdi med mindst muligt klimaaftryk.
Metroselskabet har flere igangværende projekter, hvor en kombination af udfordrende konceptdesign, nye kontrakt- og incitamentsstrukturer samt et fokus på metoder og materialeforbrug skal bidrage til vores ambition om at halvere CO2-aftrykket på alle nye projekter. Her på siden kan du se et par eksempler på, hvordan vi arbejder med forskellige løsninger, der kan bidrage til at nå vores mål.
Innovationsstudie: Nyt design for viadukter
På strækninger med højbane er der flere steder på de eksisterende linjer M1 og M2 anlagt viadukter, der er designet med to selvstændige søjler i beton – et til hvert spor. I innovationsstudier har vi arbejdet med flere design for at udskifte og reducere mængden af materialer – og dermed reducere økonomi og co2-aftryk.
I en version af et nyt design er de to selvstændige søjler i beton blevet bevaret, men et støttende lag af beton under sporene er blevet udskiftet med træ. I et andet design er de to søjler blevet lagt sammen til én søjle med en anderledes udformning, der så kan bære begge sæt skinner på samme søjle. Ingen af de to løsninger er endnu blevet besluttet til et projekt, ligesom andre design også er på tegnebrættet. Men at identificere de mulige nye løsninger er første skridt til at reducere CO2-udledningen i fremtiden. Endelige løsninger bliver først besluttet, når totalentreprisekontrakten er tildelt og viadukter er færdigdetaljerede.
Innovationsstudie: Tunnelboremaskine sat i gang fra overfladen
Tunnelboremaskiner er traditionelt blevet samlet nede i en dyb skakt og derefter sat i gang med at bore i en vandret liggende position langt under jorden. Rationalet har været, at når tunnelboremaskinen arbejder i dybden, er jorden typisk mere stabil og der kan opnås mere stabile forhold ved borearbejdet.
Innovationsstudiet undersøgte, om tunnelboremaskinerne kan igangsættes tættere på overfladen, hvilket giver bedre mulighed for at udnytte det overliggende byrum med et kuperet terræn, i stedet for en dyb skakt, der vil optage mere plads både over og under jorden og samtidig betyde et højt CO2-aftryk og høje omkostninger forbundet med udgravning og afstivning. Studiet undersøger holdbarheden i løsningen i forbindelse med en anden undersøgelse, der skal vise, om linjeføringen og stationer kan ligge i højere jordlag, hvormed der også spares yderligere CO2 og økonomi ved ikke at skulle grave så dybt. Ingen løsninger er endnu blevet besluttet til et projekt, ligesom andre design også er på tegnebrættet. Men at identificere de mulige nye løsninger er første skridt til at reducere CO2-udledningen i fremtiden. Endelige løsninger bliver først besluttet, når totalentreprisekontrakten er tildelt og viadukter er færdigdetaljerede.