Halvdelen af rejsetiden foregår udenfor metroen. Ved at fortætte byggeri omkring stationerne med boliger, arbejdspladser og studiepladser får flere mennesker nedsat deres transporttid. Jo tættere man bor og arbejder på en station jo mere tilbøjelig er man også til at bruge metroen i stedet for f.eks. bil. Forskning viser, at boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skaber flest metroture. F.eks. skaber boliger op til ca. 20 gange så mange metroture som parkeringsanlæg.

9 ud af 10 passagerer går til og fra metrostationen.  Hvis byplanlægningen har taget højde for attraktive forbindelser til og fra stationen har det en positiv påvirkning på stationens passagerpotentiale, og hvor tilbøjelige folk er til at bruge kollektiv transport.  Brede fortove, bynatur, gode cykelstier adskilt fra bil- og fodgængertrafik, sikre kryds, tilstrækkelig cykelparkering og mange andre faktorer spiller en rolle for, om stationen bliver benyttet i højere eller mindre grad.

Den oplevede rejsetid betyder mere end den faktiske rejsetid, det vil sige, at en god oplevelse af rejsen understøtter folks villighed til at gå længere. Derfor er det vigtigt at tænke i udadvendte funktioner i stueetager, behagelige byrum og byliv på ruten til og fra stationen.  Attraktive byrum og pladser, parker og mødesteder udvider således oplandet, øger den oplevede tryghed og får flere til at bruge metroen – også i weekender og uden for myldretiden.