Uhyggelige monstre inviterer til Halloween i Metroen

Oprettet: 30. oktober 2026Læsetid: 2 min.
Gys, gratis slik og en verdensberømt superhelt venter på Kongens Nytorv metrostation fredag den 30. oktober kl. 16-19. Både børn og voksne kan være med, når Metroen fejrer Halloween under jorden.

Uhyggelige varulve og mystiske dyremennesker og indtager metrostationen på Kongens Nytorv til Halloween. Her kan du komme tæt på de udklædte figurer, tage billeder sammen med dem og få gratis metroslik – hvis du altså  tør.

Der er lagt op til både eventyr og gåsehud, uanset om du helst vil hilse på en superhelt eller stå ansigt til ansigt med et uhyre. Arrangementet foregår på stationens mellemniveau, så kostumer og ansigtsmaling er i ly for efterårsvejret.

”Metroen er en del af byens levende puls, hvor folk kan bruge stationsrummene til andet end at komme fra A til B. Til Halloween kan du møde både skræmmende uhyrer og en sej superhelt, der sætter stemningen for årets uhyggeligste højtid
Sofie Karen Lindberg, kommunikationschef i Metroselskabet

Om Halloween i Metroen

  • Halloween i Metroen finder sted på Kongens Nytorv fredag den 30. oktober fra 16-19 på mellemniveauet mellem gadeplan og perronerne.
  • Arrangementet foregår under jorden, hvor efterårsvejret ikke får lov at stå i vejen for kostumer og ansigtsmaling.
  • Du kan blandt andet møde og tage billeder med Iron Man og en række skræmmende uhyrer. Desuden bliver der delt ud gratis metroslik.

Mød en superhelt eller kom tæt på et monster

På Kongens Nytorv kan du blandt andet møde rottemanden Rottigan, minotauren Samson, varulven Pelle og Besatte Hulda i sin hvide kjole. De bevæger sig rundt på stationens mellemniveau og spreder gys og Halloween-stemning, mens de superhelteglade kan hilse på selveste Iron Man.

De imponerende kostumer giver mulighed for at få et særligt billede med hjem: Måske tør du stille dig ved siden af en varulv, eller måske vil du hellere posere med en superhelt? Halloween i Metroen byder på uhygge for sjov og oplevelser for både de mindste, de eventyrglade og dem, der holder af et godt gys.

På Kongens Nytorv kan du blandt andet møde rottemanden Rottigan, minotauren Samson, Varulven Pelle og Besatte Hulda i sin hvide kjole. Foto: Dragerytterne

Sådan så det ud til Halloween i sidste år, hvor flere monstre og andre figurer besøgte Metroen

Yderligere information

Yderligere information
Metroselskabets kommunikationsafdeling på presse@m.dk eller +45 7242 4901.