Vi beskytter miljøet

Metrobyggerier er store og har stor indvirkning på det omkringliggende miljø. Derfor er der skrappe krav til, at byggeriet ikke forringer miljøet på en lang række områder.

Metroselskabet har som regel ikke til opgave at gøre byggeområderne mere ’rene’, end de var, før vi begyndte vores arbejde, men vi er forpligtet til at efterlade området i samme miljømæssige stand, som vi modtog det, og det er vores ambition at forbedre forholdene der, hvor det er praktisk muligt.

Allerede længe inden metrobyggeriet går i gang, har miljøforholdene været undersøgt grundigt for at sikre, at Metroen bliver bygget på den mest miljørigtige måde.

Gennem beregninger af materialeforbrug og klimapåvirkning, sammen med vurdering af alle andre miljøaspekter, sikrer vi, at det endelige anlæg bliver så miljøvenligt som muligt. Miljøhensyn inddrages allerede i de første skitseprojekter og er med til at præge valget af den endelige løsning i alle faser af projektet. Forud for den endelige beslutning om et nyt projekt gennemføres en miljøvurdering, hvor også offentligheden inddrages gennem høringsprocesser og borgermøder. I dialogen fastlægges den bedste måde at gennemføre projektet på.

Når metrobyggeriet er i gang, fører vi i gennemsnit miljøtilsyn én gang om måneden som bygherre på vores metrobyggepladser. Det gør vi for at sikre, at vores entreprenør lever op til de retningslinjer og krav, som myndighederne stiller til byggeprojekter, men også for at optimere miljøhensynet, så vi i samarbejde med vores entreprenør kan bygge Metroen med mindst mulig negativ påvirkning på miljøet omkring anlægget. Foruden vores bygherretilsyn fører entreprenøren selv tilsyn med arbejdet, mens myndighederne også aflægger besøg på byggepladserne for at tjekke forholdene.

Miljøtilsynet foregår i fysisk form, hvor entreprenører, områdeansvarlige og vores tilsynsfolk planlægger et tidspunkt, hvor de går rundt på pladsen og inspicerer de relevante processer. Nogle processer bliver desuden overvåget via computersystemer, så man både kan få målinger i realtid og trække data på de miljømæssige forhold over en længere periode. Dette danner så grundlag for dagsordenen for de fysiske besøg på pladsen. Vores erfaring viser, at vi får de bedste resultater, når entreprenøren er forberedt på besøget, og vi sørger for, at miljøarbejdet foregår som en et løbende samarbejde.

Et af de områder, der fylder meget, er affaldshåndtering. Der er kommunale regler for affaldshåndtering og -sortering på byggepladser, lidt som man kender det fra almindelige husholdninger.

Jord skal sorteres som et affaldsprodukt – men man skelner mellem, hvad der er gravet i før, og hvad der er urørt samt graden af forurening. Også transporten af jorden er vigtig, og vi holder derfor øje med, at der ikke tabes jord eller kalkholdig muck (fra tunnelboringerne i undergrundens kalklag) fra lastbiler, der kan svine på og udenfor byggepladsen.

Andet affald sorteres også i overensstemmelse med kommunens regler, hvor der findes overordnede kategorier som farligt kemikalieaffald, træ, jern, beton og plastik, og med flere underkategorier, der skal håndteres på hver deres måde. De specifikationer har betydning for, om og hvordan affaldsmaterialerne kan genanvendes, afbrændes eller bruges på nye måder.

Metroselskabet arbejder på at forbedre affaldssorteringen endnu mere, så en større del af affaldet kan finde ny anvendelse uden at blive brændt af.

Metroselskabet har stort fokus på at undgå spild af kemikalier, brændstof og lignende, når vi går vores runde på byggepladsen.

Vi stiller derfor høje krav til entreprenøren, hvad angår opbevaring af kemikalier og brændstof samt påfyldning og forbrug. Vi fører også altid tilsyn med entreprenørens nødberedskab, som f.eks. tilstedeværelsen af spildabsorberende materialer, spild-kits og sikkerhedsudstyr, samt at entreprenøren følger de aftalte procedurer ved spild, for en hurtig, effektiv og korrekt håndtering, hvis uheldet alligevel er ude.

På byggepladser tæt ved havneløb, søer eller vandløb har vi ekstra fokus på at undgå spild og udslip.

Spildevand bliver også kaldt ’procesvand’, og det er et vigtigt fokusområde. Mange byggeprocesser benytter vand, f.eks. når vi skærer i beton på sekantpæle, eller ved såkaldt hydro-blasting, hvor vand med højtryk gør betonoverflader ru og klar til ny støbning.

En stor del af procesvandet stammer desuden fra indsivende grundvand. Procesvandet skal efterfølgende ledes væk fra byggepladsen, men inden da skal det igennem forskellige slags vandbehandlingsanlæg. Det kan for eksempel indebære en neutraliseringsproces, hvor det kalkholdige, basiske vand blandes med syre, så pH-værdien bliver mere neutral.

Regnvand, der falder inden for byggegruben, eksempelvis i skakter og udgravninger, betragtes faktisk også som ’procesvand’, og derfor er det også byggefolkenes ansvar, at det bliver renset, før det bliver ledt ud i kloakken.

Når man arbejder i dybden, støder man uvægerligt på grundvand. Vi fører tilsyn med grundvandet gennem computersystemer, der kan måle på vandværdierne, vandstand og tryk mm. Der er helt særlige regler for, hvordan grundvand håndteres – langt de fleste steder bliver vandet pumpet tilbage i jorden igen, enkelte steder afledes vandet til et andet sted.

Når vi pumper grundvand op for at lede det tilbage i jorden uden for byggegruben, skal det nogle steder renses, inden det kommer tilbage. På den måde efterlader vi i nogle sammenhænge området i en bedre miljøtilstand, end da vi kom.

Et godt eksempel er den tidligere byggeplads på Strømmen i forbindelse med byggeriet af M4 Sydhavn. Tidligere rummede grunden et slambassin, og Gåsebækrenden, der tidligere var en regnvandså, som først blev omdannet til en åben og siden en nedgravet kloak, har løbet her. Grundvandet i området var forurenet af klorholdige opløsningsmidler fra de renserier, der i fortiden lå længere oppe ad åen. Med byggeriet af metroskakten fjernede vi slambassinet og fyldte det op med rene materialer, og alt det grundvand, vi pumpede op, blev renset, før det bliver ført tilbage i undergrunden.

Vi har også stort fokus på støjforurening. Her gælder regler om, at støjen gennemsnitligt ikke må overstige grænsen for larm i byrummet. Derudover har vi ligeledes fokus på luftforurening.

Et miljøhensyn for disse her kan f.eks. være at undgå, at en lastbil eller maskine står i tomgang og dermed forurener (og larmer) unødigt, eller at støjende arbejde er afskærmet ved installation af støjskærme og overdækninger.

Du kan læse mere om de tilladte støjgrænser på vores aktuelle byggerier her.

Vores miljøtilsyn afrapporteres med en smiley-ordning, som man kender den fra Fødevarestyrelsen. På byggeriet af M4 Sydhavn indførte vi selv en elitesmiley-konkurrence, som kort fortalt indebar, at der blev givet point i forhold til præstation ved tilsyn. Hvert tilsyn startede med grønne, glade smileys med den maksimale værdi af 50 point. Fandt de tilsynsførerne anmærkninger på byggepladsen, blev der herefter fratrukket point fra den samlede score. Hvis en byggeplads havde fem besøg uden anmærkninger, udløste det en ’elitesmiley’ – og bonuspoint.

Når året var gået, kunne kunne byggepladsen med flest point kalde sig ’Environmental Site of the Year’, hvilket udløste et diplom samt en lækker belønning til medarbejderne i form af kage, pølser eller lignende.

Smileyordningen var en måde at veje de forskellige byggepladser op mod hinanden og rose dem for deres miljømæssige indsats. Det skaber et sundt konkurrencemiljø, hvor hver byggeplads bliver ekstra opmærksomme og forsøger at tage flere miljøhensyn.

Samtidig gav det et nyt pust til tilsynene, så de ikke blev oplevet som en løftet pegefinger, men bliver centrum for gejst og lyst til forbedring.