Otte nye tog er indkøbt for at øge kapaciteten på M1 og M2. De nye tog kommer til at indgå i driften i løbet af 2021, men først skal de nye tog testkøres.
I den seneste tid er der gennemført testkørsler på M1 på strækningen fra Vestamager til DR Byen, men i efterårsferien gennemføres et større testkørselsprogram for hele systemet på linjerne M1 og M2, som derfor lukkes helt ned for driften i perioden fra søndag den 11. oktober til fredag den 16. oktober i tidsrummet fra kl.21-05. I stedet indsættes metrobusser.
Du kan løbende følge driftsstatus for Metroen på www.m.dk
Yderligere information
Metroselskabets kommunikationsafdeling på presse@m.dk eller +45 7242 4901.