
Metroselskabet bygger mere klimavenligt med eldrevne entreprenørmaskiner
Fakta om projektet:
- På dette delprojekt af om- og udbygningen af København Syd, anlægger Metroselskabet på vegne af Banedanmark. Entreprenør er NCC.
- Kontrakten omhandler at etablere passageradgang til Køge Bugt-banen og det underjordiske fælles omstigningsområde, som forbinder Metroen, S-tog, regionale og landsdækkende tog.
Metroselskabet tager nu endnu et skridt i den grønne omstilling. På et projekt ved København Syd station har selskabet for første gang skrevet ind i kontrakten, at alle entreprenørmaskiner, der vejer til og med 10 ton, skal være emmisionsfri.
Entreprenøren NCC har valgt at efterleve kravet med eldrevne maskiner. Elmaskinerne nedbringer luftforureningen omkring byggepladsen, de larmer mindre, og så hjælper de også på projektets klimaregnskab. Kravet er en del af Metroselskabets strategi om at halvere CO₂-udledningen på alle fremtidige projekter.
Vi ønsker at påvirke hele værdikæden i bygge- og anlægsbranchen mod mere klimavenlige materialer og metoder. Det gør vi ved at integrere CO2-besparende tiltag i vores udbud og kontrakter
Fakta om projektet
- Entreprenøren opfører en ståltrappe og et elevatortårn fra terræn op til Køge Bugt-banen (sydlig side af banen). Den eksisterende perron tilpasses de nye elementer, og der omlægges kabler og tilpasses overfladebelægning.
- Entreprenøren udfører også en betontrappe ned til gangtunnelen under spor 23 og 24 (Ringstedbanen). Trappen giver adgang til det underjordiske fælles omstigningsområde, der forbinder Metro, S-tog og fjerntog.
- Metroselskabet har en ambition om at halvere klimaaftrykket på fremtidige projekter. Co2-reduktionerne skal findes gennem nytænkning i design, projektering og anlæg, hvor de største potentialer for reduktioner er.
Projektet udføres af entreprenøren NCC og omfatter bl.a. opførelse af trappeopgang og elevatortårn, så der bliver flere og bedre adgangsveje til trafikknudepunktet København Syd, og lokalområdet bliver bundet bedre sammen.
Dieselmaskiner udgør 9-12 pct. af klimaaftrykket
Erfaringer fra tidligere projekter ved København Syd viser, at entreprenørmaskiner, der kører på diesel, kan udgøre 9–12 pct. af klimaaftrykket fra anlægsfasen, men tallene afhænger af, hvordan man bruger maskinerne, og hvad man anlægger.
”Vi lærer undervejs af vores praktiske erfaringer, og vi tør tale åbent om både god og mindre god læring. Det er nødvendigt, hvis vi skal udvikle løsninger, der virker i praksis. Eldrevne maskiner handler ikke kun om klima – det handler i høj grad også om livskvalitet for naboer og omgivelser og arbejdsmiljø for vores medarbejdere”, siger Mikkel Kjær Jensen.
Elmaskiner skal efterspørges i højere grad
I dag er det fortsat dieseldrevne entreprenørmaskiner, der dominerer det danske bygge- og anlægsmarked. Eldrevne maskiner anses fortsat som ny teknologi, og producenter og udlejere har færre maskiner på hylderne, da de afventer større efterspørgsel. En række offentlige bygherrer er dog gået sammen og efterspørger mere brug af eldrevne maskiner til deres projekter.
”Eldrevne maskiner er stadig typisk dyrere at producere og leje, men den omkostning kan opvejes i forhold til lavere omkostninger til drift og vedligehold i forhold til den samlede projektøkonomi. På et projekt som dette, hvor hovedparten af maskinerne er eldrevne, udgør maskinernes pris kun et par procent af den samlede kontraktsum. Prisen vil blive lavere i takt med at teknologien i højere grad efterspørges”, siger Nynne Marie Bech, faglig leder af livscyklus og metoder i Metroselskabet.
”Vi skal som bygherre vise markedet, at det er den vej, vi går. Entreprenører og udlejere skal trygt kunne investere i emissionsfrit materiel og dermed sende et klart signal til producenterne. For bare fem år siden var elbiler stadig noget eksotisk, og snakken om rækkevidde var dominerende. I dag er halvdelen af alle nye biler i Danmark eldrevne. Vi tror på, at den samme udvikling vil ske indenfor arbejdsmaskinerne”, siger Mikkel Kjær Jensen, direktør i Metroselskabet.
Yderligere informationer om projektet
Fem hurtige om projektet
- Værdien af kontrakten med NCC er 32,5 mio. DKK
- Projektperiode er ca. 12 måneder fra april 2025 til april 2026
- Krav: Alle entreprenørmaskiner til og med 10 ton skal være eldrevne.
- Opladning: Via elnettet
- På projektet har der indtil videre været brugt 6 eldrevne maskiner. Størstedelen af maskinerne på projektet er eldrevne, men de udgør ikke den største del af de udførte arbejder, der bliver udført af maskiner på over 10 tons.
Fakta om København Syd
- København Syd er en af fem nye stationer på M4-forlængelsen til Sydhavn og Valby, som åbnede i 2024.
- København Syd bliver med tiden et af Danmarks største trafikale knudepunkter med adgang til Metroen, S-tog, regional- og nationale tog samt mulighed for tog til udlandet.
- M4-linjen forbinder København Syd i Valby med København H via Mozarts Plads, Sluseholmen, Enghave Brygge, Havneholmen og videre over seks stationer i City til Østerbro og Nordhavn.
- Rejsetid fra København Syd til Rådhuspladsen er ca. 10 minutter.