Projektleder til Areal- og Rettighedsteamet i Metroselskabet

Vacancytype: Full timeApplication deadline: 14. august 2026

Vil du være med til at udvikle fremtidens metro i København?

Metroselskabet søger en erfaren profil til Areal- og Rettighedsteamet. Du får en central rolle i arbejdet med arealer, rettigheder, aftaler og komplekse interessentprocesser på tværs af vores projekter – herunder M5 og M4 Nordhavnsforlængelsen. Hvis du trives med overblik, fremdrift og samarbejde i krydsfeltet mellem jura, projektledelse og byudvikling, kan det være dig, vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en del af et erfarent team med høj faglighed, der håndterer nogle af de mest komplekse snitflader i vores projekter. Det kan være dialog og forhandling med grundejere, myndigheder, erhvervsdrivende, rådgivere og andre eksterne aktører. Fælles for opgaverne er, at de kræver overblik, struktur og evnen til at føre processer trygt i mål.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • forhandle og indgå aftaler med lodsejere, myndigheder og øvrige interessenter
  • håndtere ekspropriation, naboretlige og matrikulære forhold
  • bidrage til fremdrift i komplekse projekter gennem effektiv processtyring og tværfaglig koordinering
  • skabe gode samarbejdsrelationer og navigere sikkert i dialogen med både interne og eksterne interessenter

Afhængigt af din profil kan stillingen have tyngde enten på det juridiske og aftalemæssige eller på projektledelse og koordinering.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund som jurist, landinspektør, generalist eller lignende. Du kan komme med forskellig erfaring, men det er vigtigt, at du kan skabe fremdrift, arbejde struktureret og trives i komplekse processer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har omfattende juridisk indsigt eller solid erfaring med areal- og rettighedsområdet
  • har omfattende erfaring med projektledelse, processtyring og interessenthåndtering
  • arbejder struktureret, løsningsorienteret og på egen hånd
  • er en dygtig kommunikator og god til at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer
  • behersker dansk og engelsk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en moderne organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for faglig udvikling
  • At du bliver en del af et engageret team på 8 personer med høj faglighed, humor og god samarbejdsånd, bestående af blandt andre jurister, ingeniører og generalister

Interessteret?

For flere oplysninger om stillingen kontakt Teamchef, Anette Pøhl på telefonnummer +45 7242 4843

Vi afholder jobsamtaler efter ansøgningsfristen, så det samlede kandidatfelt kan tages i betragtning

Ansøgningsfrist: 14. August 2026
Kontakt: Teamchef Anette Pøhl på telefon + 45 7242 4843

LocationMetrovej, 5, 2300, København, Denmark

VacancytypeFull time

Contact person

Anette Pøhl
Kontaktperson
apo@m.dk

Application deadline14. august 2026