
København Syd
Få overblikket over vores byggerier på København Syd lige nu

Hvad bygger vi på København Syd?
København Syd har gennem de seneste par år forvandlet sig til et nationalt trafikknudepunkt, som fungerer som en ny port ind og ud af hovedstaden og med en helt ny bydel på vej.
Metrostationen, det fælles omstigningsområde samt en række nye trapper, elevatorer og gangtunneler er færdige og i drift, så i øjeblikket er kun et enkelt byggeri i gang på København Syd.

Trappe og elevator til Køge Bugt-banen
I foråret 2025 gik vi i gang med at bygge en ny trappe og elevator fra omstigningsområdet og til Køge Bugt-banens spor 1.
Den nye trappe og elevatoren, som stopper på alle tre niveauer – omstigningsområdet, gadeplan og perronen på spor 1 – bliver en del af omstigningsområdet, så det i fremtiden bliver endnu lettere at skifte mellem alle transportformer på København Syd via omstigningsområdet, som binder stationen sammen.
Den nye trappe og elevatorer bygges lige syd for Køge Bugt-banen imellem Øresundssporene og København-Ringsted-banen, hvor arbejdet foregår i et mindre område i forlængelse af den tidligere byggeplads på Strømmen. Trappen og elevatoren forventes at kunne tages i brug sidst på foråret 2026.
Aktuelle aktiviteter
København Syd lige nu
Støj og kompensation
Støj og kompensation
Som noget særligt for Metrobyggeriet giver nogle dele af byggeriet mulighed for kompensation til naboerne efter et helt fast regelsæt.