Whistleblowerordning hos Metroselskabet

Oprettet: 24. marts 2025Læsetid: 4 min.

Hos Metroselskabet tager vi ansvar for at sikre gennemsigtighed og integritet i vores virksomhed. Vores whistleblower-ordning giver medarbejdere og samarbejdspartnere mulighed for at indberette alvorlige forhold anonymt eller ikke-anonymt.

Hvad kan indberettes?

Whistleblower-ordningen er for alvorlige forhold, der kan skade Metroselskabets omdømme, økonomi eller drift. Dette kan inkludere:

  • Økonomisk kriminalitet (bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk m.m.)
  • Overtrædelse af love, regler eller interne politikker
  • Afgivelse af falske oplysninger til myndigheder
  • Brud på habilitetsregler eller nepotisme
  • Sikkerhedsrisici, der kan have alvorlige konsekvenser

I tilfælde af mindre alvorlige sager kan der rækkes ud til Metroselskabets People afdeling på people@m.dk

Hvem kan indberette?

Alle medarbejdere, leverandører, eksterne konsulenter og andre samarbejdspartnere med tilknytning til Metroselskabet kan benytte whistleblower-ordningen.

Hvordan indberetter du?

Indberetning kan ske via vores sikre whistleblower-portal, som håndteres af en uafhængig tredjepart for at sikre anonymitet:

Åbning whistleblower-portal

Hvad sker der efter en indberetning?

  1. Vi foretager en indledende vurdering af sagen.
  2. Hvis sagen vurderes relevant, igangsættes en nærmere undersøgelse.
  3. I alvorlige tilfælde kan sagen overdrages til myndighederne.
  4. Indberetteren kan følge med i sagens behandling via portalen.

Anonymitet og beskyttelse

  • Du kan vælge at være anonym.
  • Alle indberetninger behandles fortroligt.
  • Ingen må udsættes for repressalier ved indberetning i god tro.
  • Vores system logger ikke IP-adresser, og al data håndteres sikkert.

Yderligere information

I mindre alvorlige tilfælde kan du kontakte Metroselskabets personaleafdeling på people@m.dk.