Nyt fra bestyrelsesmøde

Oprettet: 30. september 2016

Bestyrelsen har på mødet den 30. september godkendt en ny kommunikationsstrategi for Metroselskabets arbejde i perioden 2016-2019. Med strategien gøres klar til det markante faseskift, hvor tunnelarbejdet nærmer sig sin afslutning, og arbejdet med indretning af stationer og stationsforpladser vil ske frem mod Cityringens åbning i 2019. I den forbindelse vil kommunikationen gradvis blive tilpasset, så der fokuseres på naboer og borgere som kommende kunder i metroen.

Bestyrelsen godkendte desuden en strategi for udbuddet af drift og vedligeholdelse af metroen. Den nuværende drift- og vedligeholdelseskontrakt udløber 31. december 2018, og udbuddet skal derfor være afsluttet med en underskrevet kontrakt i starten af 2018.

Bestyrelsen drøftede de nye anklager, der er rejst med beskyldning om organiseret kriminalitet på to metrobyggepladser, og som er omtalt i pressen. Anklagen er rejst i en politianmeldelse, som fagforeningen 3F har indgivet. Bestyrelsen var enig om, at der skal gives fuld opbakning til politiets videre arbejde.