Søndagsbilletten til Metroen gør det nemt og billigt at lade bilen stå 

Oprettet: 5. april 2025Læsetid: 3 min.
Fra og med i morgen - søndag den 6. april - introducerer Metroselskabet Søndagsbilletten – en ny kampagnebillet, der gør det både nemt og billigt at tage Metroen til søndagens udflugter i april.

Fakta om Søndagsbilletten 

  • Pris: 10 kr. 
  • Gyldig: 1 time 
  • Gælder i hele Metroen og kun i Metroen 
  • Søndage den 6., 13., 20. og 27. april 
  • Kan købes i Rejsebillet-appen under ’Specialbilletter’ og her.

Søndagsbilletten er Metroens nye tilbud nu, hvor gratis parkering om søndagen ophørte fra 1. april inden for betalingszonen i København.  

"Søndagsbilletten er en mulighed for at vælge Metroen frem for bilen, når man skal opleve byen. Vi vil gerne gøre det nemt for københavnere og byens gæster at tage et fleksibelt og økonomisk nemt valg, så de kan komme hurtigt videre," siger kommerciel chef Eva Lind fra Metroselskabet. 

Lad bilen stå og hop med i Metroen for 10 kr.

Søndagsbilletten dækker op til tre zoner i hele metronettet og giver én times rejse for kun 10 kroner – alle søndage i april. 

Billetten kan nemt købes via Rejsebillet-appen, som kan downloades der, hvor du plejer at downloade apps.  

Yderligere information

Metroselskabets kommunikationsafdeling 

📧 presse@m.dk
📞 +45 7242 4901

Download Rejsebillet

Har du ikke allerede Rejsebillet appen, kan den hentes nedenfor

Rejsebillet App

Billetter til hele Danmark på én app. 

App store Google play