
Kys under misteltenen i Metroen
Rejser du på M3-linjen i denne uge, kan du være heldig at ramme et metrotog, hvor julestemningen har fået et ekstra nøk i form af fine misteltene i loftet.
De grønne grene med små hvide bær er et hyggeligt og romantisk symbol på jul, som siden slutningen af 1800-tallet har hængt uløseligt sammen med uskyldige decemberkys: Står du under en mistelten, må du få et kys.
Metroen en naturlig del af livet i hovedstaden, og vi vil gerne give passagerne små uventede oplevelser – både i hverdagen og her i den søde juletid. Vi håber, at misteltenene kan være med til at sprede lidt kærlighed i julemåneden og måske give et lille smil på læben på vej videre.
FAKTA OM MISTELTEN I METROEN
- Metroselskabet har julepyntet i alt ti metrotog på M3, og du kan være heldige at finde misteltenene til og med fredag 19. december.
- M3-linjen har i alt 17 underjordiske stationer, der forbinder Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By.
- Traditionen med at kysse under misteltenen stammer fra Storbritannien, hvor misteltenen har fået tilnavnet ”kyssebusken”.
Del dit øjeblik med Metroen
Finder du et julepyntet metrotog og får et kys under misteltenen, kan du dele dit øjeblik og være med til at sprede kærligheden. Lægger du dit billede på Instagram og tagger @metroen_kbh, deler Metroen alle de små julekys på deres profil.
Husk, at det kun er hinanden, og kun efter aftale, at I skal kysse. Misteltenens bær er nemlig giftige, så undgå at spise bærrene.

Find misteltenene på M3-linjen frem til fredag 19. december