
Kom til (u)hyggelig halloween under jorden
Når mørket sænker sig over Københavns gader den 31. oktober, skruer Metroen op for (u)hyggen under jorden. Fra kl. 15-19 bliver metrostationerne København H, Frederiksberg og Kongens Nytorv fyldt med halloweenstemning, når superhelte, superskurke, prinsesser og monstre indtager de underjordiske rum med masser af gys, gru og gratis metroslik.
Metroen er en del af byens puls, og vi vil gerne give passagerne små uventede oplevelser i hverdagen. Halloween er en oplagt mulighed for at kombinere byliv, kultur og lidt uhygge – især for børnene for hvem, halloween er noget ganske særligt. Med dette event understreger vi, at de underjordiske rum også kan danne ramme om noget mere og være et sted, hvor vi kan opleve sammen.
Deltag i (u)hyggen på alle tre stationer – med M3 kommer du hurtigt frem. Det tager kun 9 minutter fra Frederiksberg til København H og 3 minutter fra København H til Kongens Nytorv.
Her er der halloween i Metroen
- Kongens Nytorv kl.15-19
- Frederiksberg kl.15-19
- København H kl.15-19
Der kommer til at være noget for både de mindste, de eventyrglade og de modige, så hop i dit mest skræmmende kostume og tag del i festlighederne. Skulle det danske efterårsvejr vise sig fra sin våde side, behøver du ikke at bekymre dig om hverken kostume eller ansigtsmaling – der er tørt og lunt i Metroen.