
100 påskekyllinger har gemt sig i Metroen – kan du finde dem?
100 små påskekyllinger har gemt sig i Metroen. Finder du én, kan du dele din oplevelse og deltage i konkurrencen om et stort luksuspåskeæg.
Rejser du med Metroen på M3-linjen i påsken, gælder det om at holde øjne og ører åbne. 100 små påskekyllinger har Skærtorsdag gemt sig i togene på M3, og du kan være heldig at finde én af dem.
”Vi arbejder målrettet med at gøre Metroen til mere end transport fra A til B. Med den her aktivering giver vi passagererne lidt ekstra med på rejsen og bruger Metroens rum til at skabe en oplevelse, som passagererne kan engagere sig i. Det er med til at styrke relationen til Metroen i påsken, men også i hverdagen
Fakta om påskekyllinger i Metroen
- 100 påskekyllinger placeres 2. april kl. 9.00 i togene på M3.
- Konkurrencen løber frem til 4. april.
- Vinderen trækkes blandt alle deltagere på Instagram.
- M3-linjen har 17 stationer og forbinder Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By.
- Påskekyllingen er – ligesom påskeægget – et symbol på forår, nyt liv og genfødsel.
Vind et luksuspåskeæg
Finder du en påskekylling i Metroen, kan du deltage i konkurrencen om et luksuspåskeæg.
Det gør du ved at:
- Tage et billede eller video af kyllingen
- Dele det på Instagram (story eller opslag)
- Tagge @metroen_kbh
Herefter er du med i konkurrencen, hvor vi trækker en tilfældig vinder – og du er også velkommen til at tage kyllingen med hjem.
