People-konsulent med fokus på rekruttering - Barselsvikariat
Vil du arbejde professionelt med rekruttering i en organisation med stor samfundsmæssig betydning – og være med til at sikre strukturerede, fair og inkluderende rekrutteringsprocesser?
Metroselskabet søger en barselsvikar til stillingen People-konsulent, hvor rekruttering er det primære fokus. Stillingen er velegnet til dig, der trives med tydelige rammer, systematik og samarbejde med mange forskellige fagligheder.
Om People-teamet
Du bliver en del af People-teamet i enheden Organisation, Safety & Environment (OSE). Enheden består af ca. 30 medarbejdere, og People-teamet udgør 5 kolleger med forskellige faglige specialer. Vi samarbejder tæt, deler viden og understøtter ledere og organisationen med professionelle People-processer.
Dine primære opgaver:
Som People-konsulent vil dine opgaver hovedsageligt være knyttet til rekruttering og relaterede processer:
- Deltage i og koordinere rekrutteringsprocesser fra behovsafdækning til onboarding
- Udarbejde og kvalitetssikre stillingsopslag med fokus på klart, inkluderende og kompetencebaseret sprog
- Screene ansøgninger ud fra tydelige og jobrelevante kriterier
- Planlægge og koordinere interviews og test med kandidater og ledere
- Bidrage til struktur, overblik og kvalitet i rekrutteringsprocesserne
HR-administrative opgaver vil forekomme i begrænset omfang i kraft af udsving i mængden af rekrutteringsprocesser.
Om dig
Du arbejder struktureret og metodisk, og skaber overblik gennem planlægning, prioritering og brug af relevante systemer og værktøjer. Du samarbejder professionelt med andre og kommunikerer klart og respektfuldt i dit arbejde.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med rekruttering fra en HR- eller People-rolle
- har erfaring med rekruttering af specialister
- arbejder systematisk og trives med at følge processer fra start til slut
- har interesse for eller erfaring med kompetencebaseret og inkluderende rekruttering
- kommunikerer tydeligt skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- har forståelse for diskretion og fortrolighed i arbejdet med persondata
Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt og samarbejdende People-team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
Derudover tilbyder vi:
- en alsidig og lærerig People-rolle med tæt kontakt til både medarbejdere og ledelse
- mulighed for faglig og personlig udvikling inden for HR – herunder rekruttering
- fleksibilitet i hverdagen og et uformelt arbejdsmiljø med humor og godt kollegaskab
Praktisk
Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
Opstart: 1. juni 2026 eller hurtigst muligt
Vikariat: 12 måneder
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Rebekka Storm Mikkelsen, rst@m.dk.
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.