Senior Contract/Legal Manager til Metroselskabet
Metroselskabet har det overordnede ansvar for Københavns Metro og Letbane – fra tidlig projektudvikling og udbud til anlæg, drift og vedligehold. Mere end 2 millioner passagerer benytter metroen hver uge, og i de kommende år vil både metroen og letbanen blive videreudviklet og udvidet som en central del af Hovedstadens kollektive infrastruktur.
For at sikre en stabil, effektiv og professionel drift søger vi nu en Senior Contract/Legal Manager, som får en strategisk vigtig rolle i den kommercielle og juridiske styring af drifts- og vedligeholdelseskontrakter for Metrosystemerne og Letbanen i København.
Er det dig vi leder efter?
Om jobbet
Med denne stilling får du en enestående mulighed for at tiltræde i en strategisk vigtig funktion i Metroselskabet. Du vil som Senior Contract/Legal Manager få en nøglerolle i kommerciel og juridisk styring af drifts- og vedligeholdelseskontrakter for Metrosystemerne og Letbanen i København. Det indebærer at gå i spidsen for at samarbejdet med operatører og leverandører kører professionelt i henhold til de kontraktuelle rammer, og at forhandle ændringer og tillægsaftaler. Du vil drive høj performance af leverandørerne igennem effektive forhandlinger og kommunikation både internt og eksternt, og et strategisk samarbejde skal medvirke til at undgå krav.
Funktionen ligger i afdelingen Indkøb og kontraktstyring, som har et højt fagligt niveau og et unikt samarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
- Kommerciel kontraktstyring og proaktiv begrænsning af omkostninger
- Drive kontraktstrategi, forhandlinger og udarbejde aftaler
- Bidrage til ensartet kontraktstyring på tværs af afdelinger
- Medvirke til løbende professionel forbedring af arbejdsmetoder
- Repræsentere firmaet overfor leverandører og andre interessenter
Kvalifikationer
- Du har formentlig en Mastergrad som jurist, økonom eller ingeniør
- Erfaring med kommerciel styring af kontrakter – gerne driftskontrakter
- Erfaring med leverandørforhandlinger og kontrakter
- Erfaring med styring af krav og ændringer
- Stærke kompetencer i kommunikation og samarbejde
- Flydende i engelsk og dansk
- Du samarbejder konstruktivt med kollegaer og bidrager til et godt engagement
Vi tilbyder
Metroselskabet tilbyder en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en dynamisk organisation. Stillingen giver gode udviklingsmuligheder indenfor international Contract Management.
Vi tilbyder en attraktiv løn og gode ansættelsesvilkår, særdeles godt arbejdsmiljø og dygtige kolleger. Metroselskabet – Indkøb og kontraktstyring har ansvar for at planlægge, udbyde og styre komplekse indkøb og forestå den kommercielle styring af leverandørerne på tværs af hele selskabet og store infrastruktur projekter. Vi har stort fokus på nye innovative og bæredygtige løsninger indenfor en af de mest succesfulde og grønne transportformer i København.
Vil du vide mere?
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.