Guidet rundtur: Hør om den kommende M5-station ved DR Byen

Oprettet: 26. februar 2026Læsetid: 2 min.
Kom forbi og hør mere om den kommende M5-metrolinje, som får en station ved DR Byen. Vi viser rundt ved stationsområdet og giver en kop kaffe.

I 2036 forventer vi at kunne invitere dig på den første tur med den nye metrolinje, M5. M5’s første etape strækker sig fra København H over Amager og til Prags Boulevard, og den får en station ved DR Byen – en ny station i dit lokalområde. 

Guidet rundtur

Selvom alle detaljer endnu ikke er på plads, vil vi gerne invitere dig til en rundtur i området omkring den kommende station ved DR Byen. 

På rundturen vil vi vise dig det område, hvor stationen skal anlægges, imens vi fortæller om planerne for den kommende station. Vi fortæller både lidt mere om selve stationen og den nye metrolinje, men også om det anlægsarbejde, som venter forude. 

Efter rundturen byder vi på en kop kaffe og en snak om projektet. 

Tid og sted

Rundturen finder sted tirsdag den 3. marts. Vi mødes foran den nuværende metrostation, DR Byen. Rundturen starter kl. 16 og tager cirka tre kvarter. 

Du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd – bare mød op den 3. marts kl. 16. 

Hvis du har spørgsmål til arrangementet eller til M5-projektet, er du altid velkommen til at kontakte os