København Syd i januar til marts

Oprettet: 30. december 2025Læsetid: 3 min.
De nye Øresundsperroner og gangtunnelen under sporene er åbne. Det sidste arbejde med en ny trappe og elevator til Køge Bugt-banens spor 1 fortsætter i det nye år. Her nedenfor får du en oversigt over Metroselskabets forventede aktiviteter ved København Syd i januar til marts 2026.

Øresundsperronerne og gangtunnellen under Øresundssporene

Midt i december afsluttede vi byggeriet af de nye Øresundsperroner og gangtunnelen under sporene. I det nye år kan du stadig opleve enkelte, mindre, afsluttende arbejder med f.eks. beplantning, brolægning mv. på og omkring stationspladsen ved Følager – men både gangtunnel og Øresundsperroner er åbne. 

Ny trappe og elevator til Køge Bugt-banens spor 1

Med åbningen af gangtunnel og Øresundsperroner er det sidste igangværende byggeri på København Syd, byggeriet af en ny trappe og elevator fra omstigningsområdet til Køge Bugt-banens spor 1. Her fortsætter arbejdet i de kommende måneder med blandt andet montage af trapper, repos, elevatortårn mv., inden vi tager hul på de afsluttende detaljer. 

Arbejdet udføres som udgangspunkt i dagtimerne, men sikkerhedshensyn omkring jernbanesporene kan betyde, at dele af arbejdet skal udføres udenfor almindelig arbejdstid. Det informerer vi nærmere om via SMS, når det er aktuelt. Vi forventer at kunne afslutte arbejdet og åbne trappen og elevatoren sidst på foråret 2026. 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte os på nabo@m.dk eller 72 30 20 20.