Nyt fra bestyrelsesmøde

Oprettet: 25. november 2016

Bestyrelsen har på mødet den 25. november besluttet en plan for det kommende strategiarbejde for reinvesteringer i den eksisterende metro. Metroen har med høj rettidighed, hastighed og kundetilfredshed bragt millioner af passagerer rundt i hovedstaden i 14 år. Formålet med strategiarbejdet er at komme godt i gang med at planlægge de nødvendige investeringer med henblik på fortsat at sikre en god kundeoplevelse. Bestyrelsen er tilfreds med metroens konstante passagervækst, som vil fortsætte, når også Cityringen åbner. Derfor har bestyrelsen fokus på at sikre den nødvendige kapacitet og sikre, at der bliver investeret rigtigt i løbet af de næste 15 år.