Bestyrelsen har på mødet den 16. december godkendt udmøntningen af midler fra Metroselskabets klimapulje til skybruds- og stormflodssikring af den eksisterende metro. Formålet med klimapuljen er, at der – trods uforudsete og store ændringer i både nationale og internationale klimaprognoser – kan opnås en sikring af metroens daglige drift og anlæggets levetid ved hjælp af investeringer i forbyggende tiltag. Der er afsat i alt 55 millioner kroner til dette arbejde i perioden frem til 2021.
Bestyrelsen fik desuden en orientering om metroens løbende beredskabsarbejde bl.a. i forhold til terror med fokus på samarbejdet med de relevante myndigheder. I forbindelse med dette arbejde vil der i 2017 blive igangsat et analysearbejde med henblik på at vurdere, om – og i givet fald hvordan – Metroselskabets beredskabsarbejde kan optimeres.