
Metroens passagertal
Sådan tælles metropassagerer
Metroens automatiske tællesystem betyder, at alle passagerer tælles ved indgangen til metrostationerne. Infrarøde scannere opsat ved trapper og elevatorer kan genkende hoved/skulder-partiet på et menneske og skelne det fra andre objekter. Systemet er ikke præcist nok til at genkende specifikke mennesker, blot at der er tale om et menneske.
I 2017 overgik Metroselskabet til et nyt tællesystem. Passagertallet fra 2017 kan derfor ikke direkte sammenlignes med de foregående år.
Data: Metroselskabet
Note: Det samlede passagertal er summen af passagerer i M1/M2 og M3/M4, dvs. at der ikke er taget højde for omstigere mellem M1/M2 og M3/M4. M3 Cityringen åbnede d. 29 september 2019, mens M4 Nordhavn åbnede d. 28 marts 2020. Fra d. 11. marts 2020 til februar 2022 har der i længere perioder været indført restriktioner ifm. med coronavirus, der har påvirket passagertallene kraftigt.
Passagertal for M1/M2
I 2025 rejste 71,2 mio. passagerer med M1/M2, hvilket svarer til en stigning på 300.000 passagerer ift. 2024. M1/M2 havde flest passagerer i november 2025, hvor 6,4 mio. passagerer rejste med M1/M2. Omvendt var der færrest passagerer i juli 2024, hvor 5 mio. passagerer rejste med M1/M2.
Passagertal for M3/M4
I 2025 rejste 64 mio. passagerer med M3/M4 og linjerne havde dermed en stigning på 9,3 mio. passagerer sammenlignet med 2024. Der var flest passagerer i oktober og november 2025 med 5,8 mio. passagerer, mens juli 2025 havde det laveste antal passagerer med 4,5 mio. passagerer.
Passagertal per station på M1/M2
Der er stor forskel på, hvordan passagertallene fordeler sig på de enkelte stationer. Nørreport er den mest benyttede station på M1 og M2 med cirka 35,9 tusinde passagerer i gennemsnit mandag til fredag i 2025 efterfulgt af Kongens Nytorv med 32,1 tusinde passagerer.
Passagertal per station på M3/M4
Ligesom på linjerne M1 og M2 er der en stor forskel i passagerfordelingen mellem stationerne på linjerne M3 og M4. Kongens Nytorv er klart den mest benyttede station med gennemsnitligt ca. 29,89 tusinde passagerer mandag til fredag i 2025, efterfulgt af Københavns København H og Frederiksberg.