Teamchef til Facility Management
Vil du sætte retningen for Facility Management i Metroselskabet?
Vi søger en ambitiøs Teamchef til Facility Management (FM), der kan få hverdagen til at fungere og fremtidens arbejdsplads til at tage form. Du står i spidsen for både stabil drift og den strategiske udvikling af FM, hvor du skaber rammer og services, der styrker trivsel, samarbejde og arbejdsformer med afsæt i workplace experience, servicedesign og integrationen af hard og soft FM. Du vil blive en nøgleperson i at drive den strategiske udvikling af fagområdet på kort og lang sigt.
Du får en spændende lederrolle med stor kontaktflade i en organisation med samfundsmæssig betydning og bliver nøgleperson i forbindelse med udvidelse til nye lokationer, herunder flytning til nyt hovedkvarter, samt i den fortsatte udvikling af en stærk og ensartet servicekultur.
Som teamchef for Facility Management refererer du til afdelingschefen for Sekretariat & Risiko og bliver en del af afdelingens ledelsesteam.
Dine ansvarsområder
Som Teamchef for Facility Management får du ansvar for:
- Ledelse af Facility Management-teamet på 6 personer, herunder en erfaren Facility Manager for nuværende hovedkvarter
- Sikre stabil drift gennem effektiv styring af eksterne leverandører og contract management
- Drive den strategiske udvikling af FM som profession, med fokus på workplace experience og servicedesign
- Planlægge og gennemføre flytning til nye lokationer og etablering af hovedkvarter i ny rolle som lejer
- Samarbejde med HR, IT, Security og andre nøglefunktioner
- Udvikle og forankre en professionel servicekultur, der understøtter organisationens behov og forventninger
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med Facility Management (5-10 år), ejendomsdrift eller servicefunktioner
- Har erfaring med contract management og styring af eksterne serviceleverandører
- Har erfaring med at varetage en professionel lejerrolle fra planlægning til drift
- Har erfaring med at udvikle fysiske rammer, der fremmer samarbejde og konstruktiv opgaveløsning
- Har ledelseserfaring og evne til at skabe retning og følgeskab
- Har erfaring med projekter som flytninger, nyetableringer eller udvikling af arbejdspladser
- Motiveres af samarbejde og formår at navigere i en kompleks organisation
- Arbejder struktureret, har gennemslagskraft og et tydeligt service- og kvalitetsfokus
- Har interesse for digitalisering som middel til at optimere processer og løfte serviceniveauet
Om enheden
Du bliver en del af enheden Sekretariat & Risiko, der består af 21 dedikerede kollegaer, som arbejder med ledelsesbetjening, risikostyring og facility management – med en stor kontaktflade til hele organisationen.
Vi har en uhøjtidelig omgangstone, sætter barren højt fagligt og tilstræber en høj grad af professionalisme og godt samarbejde – og vi lægger vægt på, at vi også har det sjovt, når vi går på arbejde.
Derfor skal du vælge Metroselskabet
- En sjælden mulighed for at præge videreudviklingen af Facility Management som strategisk profession i Metroselskabet
- Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer
- Bliv en del af en ambitiøs enhed tæt på beslutningerne
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Sekretariat & Risiko, Lene Tolstrup Christensen, på telefon 72 42 46 80.
Ansøgningsfrist: 19. april 2026
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.