Media Relations Manager for Metroselskabet

Stillingstype: FultidAnsøgningsfrist: 26. oktober 2025

Vil du være med til at maksimere værdien af Metroens medieflader og sikre et stærkt samarbejde med vores mediepartner? Metroselskabet søger en erfaren Media Relations Manager, der kan bygge bro mellem interne teams og eksterne partnere – og sikre, at vores medieaktiviteter skaber både kommerciel og strategisk værdi.

Dine opgaver

Som Media Relations Manager får du en central rolle i samarbejdet med Metroselskabets mediepartner. Du skal sikre, at partnerskabet skaber værdi for både forretningen og brandet.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være at:

  • Sikre sammenhæng mellem mediepartnerens leverancer og Metroselskabets kommercielle og strategiske mål
  • Overvåge og evaluere performance, herunder opsætte KPI’er og måle på effekt og værdi
  • Forhandle og følge op på kontrakter, budgetter og samarbejdsvilkår
  • Strukturere samarbejdsmodeller og sikre effektive processer og workflows
  • Agere rådgiver og sparringspartner internt i forhold til samarbejdet med mediepartneren

Din profil

Vi søger en profil med både kommerciel forståelse og stærke relationelle evner. Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring fra bureau, medie, marketing eller andre kommercielle sammenhænge – men vigtigst er, at du har indsigt i medielandskabet og kan omsætte den til værdi i samarbejder
  • Har solid strategisk forståelse for medielandskabet og erfaring med OOH/DOOH og digitalisering
  • Har indgående kendskab til AdTech og nøgleteknologier som programmatic, DSP, SSP, DMP, targeting og attribution
  • Har dokumenteret erfaring med at drive og udvikle partnerskaber
  • Kan omsætte medie- og dataindsigter til dokumenteret værdi
  • Behersker både dansk og engelsk flydende - skriftligt og mundtligt
  • Er stærk til at skabe relationer og tillid gennem tydelig kommunikation

Vi tilbyder

Hos Metroselskabet bliver du en del af en ambitiøs og engageret enhed, hvor samarbejde, høj faglighed og stærke relationer er i centrum. Vi lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor du både får mulighed for at udfolde din faglighed og udvikle dig gennem sparring og tæt samarbejde med dygtige kolleger. Samtidig bliver du en del af en organisation, der arbejder for at udvikle og styrke et af Hovedstadens mest markante brands – og hvor dit arbejde gør en reel forskel for både forretningen og de mange mennesker, der dagligt bruger Metroen. Som noget særligt bliver du en del af et nyetableret team, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du kan være med til at forme både samarbejdet og teamets arbejdsform fra begyndelsen.

Interesseret?
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eva Lind, Kommerciel Chef på +45 72424795 eller Thomas Riis Paulsen, Commercial Lead på +45 72424651.

LokationMetrovej 5, 2300, København S, Denmark

AfdelingCustomer and Commercial Excellence

StillingstypeFultid

Kontaktperson

Thomas Riis Paulsen
Kontaktperson
trp@m.dk

Ansøgningsfrist26. oktober 2025