Controller til Metroselskabet – vil du være med til at styre økonomien bag Københavns Metro?

Stillingstype: FultidAnsøgningsfrist: 15. oktober 2025

Metroselskabet står midt i en spændende udvikling, hvor vi udvider vores controllerteam i økonomifunktionen. Vi søger engagerede controllere, der ønsker at bidrage til økonomistyringen i et af Danmarks mest dynamiske infrastrukturselskaber.

Som controller bliver du en del af et stærkt og kompetent team, der arbejder tæt sammen om at sikre en effektiv og værdiskabende økonomistyring. Vi favner bredt og ser både nyuddannede og erfarne kandidater som en styrke – det vigtigste er lysten til at udvikle sig og bidrage til teamets fælles mål.

Din hverdag som controller

I rollen vil du blandt andet kunne arbejde med:

  • Løbende budgettering, økonomistyring og rapportering af vores store anlægsprojekter i samarbejde med projektledere
  • Forberedelse af materiale til årsregnskab og kvartalsvise rapporteringer samt kommunikation med revisorer mv.
  • Udføre og udvikle interne kontroller
  • Bidrage til effektivisering og udvikling af systemer og processer, så selskabet bruger tid og ressourcer værdiskabende

Systemer, du vil arbejde med, inkluderer bl.a. Business Central og PowerBI, som er centrale i teamets daglige arbejde.

Om dig

Som controller hos os vil du typisk arbejde med og drage fordel af kompetencer som:

  • God forståelse for regnskab og økonomistyring, f.eks. gennem erfaring som revisor, lignende stilling eller relevant uddannelse
  • Erfaring med budgettering, regnskabsrapportering og økonomiske analyser
  • Kendskab til projekt- og anlægsøkonomi
  • Stærke analytiske evner, struktureret tilgang og gode kommunikationsfærdigheder, der hjælper dig med at navigere i komplekse opgaver og bidrage positivt til teamet

Derudover vil samarbejde, selvstændighed og en positiv tilgang til opgaver og kolleger hjælpe dig med at trives i rollen og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Om teamet

Controllerteamet i Metroselskabet består af både finansielle controllere og business controllere. Vi sætter stor pris på det gode arbejdsmiljø, høj faglighed og samarbejde, og som en del af teamet vil du have mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt samt være med til at præge teamets fremtidige retning.

Vil du med på rejsen?

Vi holder løbende samtaler, så send meget gerne din ansøgning snarest og senest den 15. oktober 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bryndís Símonardóttir, leder af controllerteamet, på tlf. +45 3093 4561 eller bsi@m.dk.

LokationMetrovej, 5, 2300, København, Denmark

AfdelingØkonomi

StillingstypeFultid

Kontaktperson

Bryndis Simonardóttir
Kontaktperson
bsi@m.dk

Ansøgningsfrist15. oktober 2025