Contract Manager til Københavns Metro

Stillingstype: FultidAnsøgningsfrist: 19. december 2025

Metroselskabet udbyder opgaven med at drive og vedligeholde Metroen fra 2027 til 2042 – et stort komplekst projekt med en kontraktværdi på et tocifret milliardbeløb. Vi søger en Contract Manager, der skal medvirke til at lande kontrakten og implementere den vindende operatør. Er det dig?

Om stillingen

Med stillingen får du en enestående mulighed for at tiltræde i en strategisk og vigtig funktion i Metroselskabet, hvor du vil være med til alt fra gennemførsel af udbud, mobilisering og den efterfølgende Contract Management.

Om afdelingen

Du bliver en del af vores afdeling for Indkøb og kontraktstyring, som har ansvaret for at planlægge, udbyde og styre komplekse indkøb samt sikre den efterfølgende kommercielle styring af leverandører på tværs af hele selskabet. I Metroselskabet planlægger, anlægger og driver vi metro og letbane. Vi har stort fokus på nye innovative og bæredygtige løsninger indenfor en af de mest succesfulde og grønne transportformer i København.

Ansvarsområder
Som Contract Manager vil du følge et komplekst udbudsprojekt fra udbud til mobilisering og blive klædt på til at være en del af holdet med ansvar for styring af de kommercielle dele af kontrakten. Du vil aftale strategi og aktioner forbundet med at håndtere og undgå krav.

Du vil få en nøglerolle i at sikre, at spændende projekter eksekveres indenfor tid, økonomi og kvalitet på en sikker måde og i henhold til de kontraktuelle rammer. Ligeledes er det vigtigt at drive og sikre høj performance af leverandørerne. Det indebærer blandt andet at følge op med effektive forhandlinger og kommunikation.

Dine arbejdsopgaver

  • Deltage i gennemførelsen af udbuddet, herunder evaluering af tilbud fra de bydende operatører
  • Bidrage til mobiliseringen af den nye kontrakt i perioden september 2026- september 2027
  • Indgå i den løbende Contract Management af kontrakten fra september 2027 og frem, herunder styring af krav og ændringer samt samarbejde med den vindende operatør.

Kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse; fx Cand.Merc.Jur., Cand.Jur., HD Supply Chain Management eller tilsvarende
  • 1-6 års erhvervserfaring - gerne indenfor kontraktstyring, jura, indkøb eller lignende
  • Interesse for Contract Management, leverandørforhandlinger og kommercielle kontrakter i et internationalt miljø
  • Du motiveres af at forbedre forretningsgange ved at styre krav og ændringer og sikre høj kvalitet i leverandørsamarbejder
  • Du er flydende i engelsk og dansk
  • Du er engageret, ambitiøs og har et godt humør

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en dynamisk organisation. Stillingen giver gode udviklingsmuligheder indenfor international Contract Management.

Vi tilbyder dygtige kolleger, en gode ansættelsesvilkår og en attraktiv løn.

Vil du vide mere?

Så kontakt venligst Chief Project Manager Peter Lerche Andreasen, e-mail plan@m.dk, telefon +45 72424665 for yderligere oplysninger om jobbet. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 18. december 2025.

LokationMetrovej 5, 2300, København S, Denmark

AfdelingProcurement and Contract Management

StillingstypeFultid

Kontaktperson

Peter Andreasen
Kontaktperson
plan@m.dk

Ansøgningsfrist19. december 2025