Beredskabschef til Metroselskabet

Stillingstype: FultidAnsøgningsfrist: 16. februar 2026

Vil du stå i spidsen for udviklingen og implementeringen af en klar og sammenhængende strategi, der beskytter vores bygninger, anlæg og passagerer – og som er tydelig og anvendelig for både medarbejdere og samarbejdspartnere?

Metroselskabet søger en strategisk stærk og fagligt velfunderet leder, der kan tage det overordnede ansvar for sikring, beredskab og resiliens på tværs af metro og letbane. Du får en central rolle i at sikre, at en af Danmarks mest kritiske infrastrukturer er robust, velforberedt og koordineret – uanset situationen.

Om rollen

Som Beredskabschef får du det overordnede ansvar for selskabets opgaver og ejeransvar ifm. den fysiske sikring, beredskab og resiliens af Metroen og Hovedstadens letbane. Du skal være garant for at selskabet er på forkant med de aktuelle trusselsbilleder og identificerede risici, samtidig med at du udarbejder en strategi for området, som du efterfølgende omsætter til konkrete planer og handlinger.
Du skal altså både være en strategisk arkitekt og praktisk problemløser, der kan sikre sammenhæng mellem strategi og virkelighed.

Dine primære opgaver:

  • Lede og udvikle et mindre, højt specialiseret team
  • Forbedre den fysiske sikring af bygninger, stationer og arealer på metro og letbane mod uautoriseret indtrængen og i forhold til klimasikring
  • Opretholde et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Selskabet som ejer og vores operatører på områderne sikring og beredskab
  • Varetage selskabets strategiske beredskabsindsats og sikre klare snitflader samt god sammenhæng med den beredskabsindsats, der er forankret i IT-afdelingen og i Facility Management
  • Udarbejde beslutningsoplæg og notater til direktion, bestyrelse og ejere
  • Skabe ejerskab og opmærksomhed på området på tværs af selskabet og vores operatører
  • Drive både kortsigtede projektaktiviteter og den langsigtede strategiske retning

Din profil

Du er en leder, der kan tegne det store billede og samtidig følge op på detaljerne, så planer bliver omsat til handling. Du forstår vigtigheden af at balancere sikring og beredskab, og du kan motivere både dit team og selskabet til at arbejde mod fælles mål.

Du trives med at navigere mellem politiske beslutningsfora, tekniske fagmiljøer og operative opgaver – og du kan skabe et samarbejdsklima, der gør strategierne levende i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med udvikling, implementering og drift af sikrings- eller beredskabsstrategier
  • Har omfattende erfaring og gerne ledelseserfaring fra offentlige selskaber, kritisk infrastruktur eller andre komplekse organisationer
  • Er en erfaren kommunikator, der kan formidle komplekse problemstillinger til forskellige målgrupper
  • Kan opbygge relationer og forhandle løsninger på tværs af interesser
  • Er praktisk orienteret, så strategier kan realiseres i konkrete resultater
  • Du kan tale og skrive engelsk på højt niveau

Vær opmærksom på, at det er et krav, at du sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en organisation med stor betydning for mobilitet og byudvikling i Storkøbenhavn
  • Et ansvarsområde med både strategisk indflydelse og mulighed for at skabe helt konkrete resultater
  • Et engageret team og samarbejde med højt kvalificerede kolleger
  • Moderne rammer og tydeligt fokus på bæredygtighed
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Om Metroselskabet
Metroselskabet leverer bæredygtig mobilitet til hovedstaden. Vi anlægger og driver metro og letbane og sikrer hver dag effektiv, pålidelig og attraktiv kollektiv transport for millioner af passagerer. Med høj kundetilfredshed, drift i døgndrift og stor erfaring med komplekse infrastrukturprojekter spiller vi en central rolle i udviklingen af fremtidens hovedstad. Hos os bliver du en del af en organisation, der skaber varige løsninger for byen og dens mennesker.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Operations & Maintenance, Mads Thostrup, mtho@m.dk.

I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

LokationMetrovej, 5, 2300, København, Denmark

AfdelingOperation and Security

StillingstypeFultid

Kontaktperson

Mads Thostrup
Kontaktperson
mtho@m.dk

Ansøgningsfrist16. februar 2026