Behavioral Design Manager hos Metroselskabet
Vil du sætte retningen for adfærdsdesign og være med til at forme fremtidens rejseoplevelse i Metroen?
Vi søger en ambitiøs Behavioral Design Manager, der har lyst og evnen til at sætte retningen for Metroens adfærdsdesign de kommende år. Med stigende passagertal og øget pres på kapaciteten bliver adfærdsdesign et centralt redskab til at udnytte Metroens kapacitet og dermed reducere oplevelsen af trængsel til gavn for både passagerer og drift.
Som Behavioral Design Manager bliver du en del af team Customer Experience i afdelingen Customer and Commercial Excellence. Afdelingens kerneopgave er at fastlægge de strategiske, kommercielle prioriteter baseret på kundeindsigt og analyser med fokus på kundeoplevelse, driftseffektivitet og indtægter. Du får ansvaret for at drive og udvikle arbejdet med adfærdstiltag i Metroselskabet, herunder fastlægge strategi, prioritere indsatser og sikre, at adfærdsbaserede løsninger udvikles, testes og implementeres i Metroen.
I denne rolle arbejder du med både analyse og implementering af adfærdsbaserede løsninger, der tager afsæt i data, observationer og brugerindsigt. Du vil arbejde med at optimere passagerflow og reducere trængsel på stationer og i tog og bidrager dermed til en mere smidig rejseoplevelse og dermed en bedre udnyttelse af Metroens samlede kapacitet. Du vil have tæt samspil med kollegaer i Metroselskabet og hos driftsoperatøren.
Dine primære ansvarsområder:
- Analysere passageradfærd, flow og trængsel på stationer og i tog
- Identificere adfærdsrelaterede barrierer og muligheder for forbedring af passageroplevelsen
- Udvikle og implementere adfærdsdesign-løsninger (fx nudging, informationsdesign, wayfinding og kampagner)
- Planlægge, gennemføre og teste pilotprojekter og adfærdsindsatser i Metroen
- Dokumentere effekter og omsætte indsigter til skalerbare løsninger og anbefalinger
Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en kollega, der:
- Har en relevant kandidatuddannelse inden for fx adfærdsvidenskab, psykologi, sociologi, antropologi, design, innovation eller transport/mobilitet
- Har erfaring med adfærdsanalyser og implementering af adfærdsbaserede løsninger i fysiske rum
- Arbejder struktureret og analytisk og formår at omsætte viden til handling
- Er eksekverende og samarbejdsorienteret
- Trives i rollen som faglig autoritet på tværs af organisationen i Metroselskabet og hos driftsoperatøren
- Motiveres af at skabe konkrete forbedringer for mange mennesker i hverdagen
Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og stor samfundsmæssig betydning. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, tværfagligt samarbejde og fokus på balance mellem arbejde og privatliv. Du får mulighed for at arbejde tæt på driften og se dine indsatser gøre en reel forskel i hverdagen for Metroens passagerer.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV senest 22. marts 2026.
Vi afholder samtaler i uge 15. Bemærk, at vi anvender personlighedstest som en del af rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamchef Louise Nymann Jensen på 72 42 49 49.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.