Studerende til Metroselskabets enhed Sekretariat & Risiko
Er du interesseret i strategi, ledelses- og bestyrelsesbetjening? Kan du lide at arbejde med forskelligartede opgaver og få input fra mange forskellige mennesker? Er du i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse? Så er studenterstillingen i Metroselskabets enhed Sekretariat & Risiko måske noget for dig.
Om stillingerne
Vi søger to studenter i Sekretariat & Risiko, som er en enhed, der støtter selskabet i aktiviteter inden for bestyrelsesbetjening, risikostyring og drift af selskabets bygninger. Enheden består af tre teams: Direktionssekretariatet, Risiko og Teknik & Service. Den ene student vil hovedsageligt indgå i Direktionssekretariatet, og den anden i Risiko. Der vil også være opgaver på tværs.
I Direktionssekretariatet varetager vi betjeningen af direktørkredsen, bestyrelserne for og ejerne af hhv. Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Her vil du blandt andet:
- bidrage til selskabets halvårlige strategiopfølgning
- Bidrage til koordinering af det månedlige projektoverblik og kvartalsvise projektstatus
- Bidrage til direktørbestillinger herunder notater og præsentationer
Risikoteamet står for selskabets risikostyring i projekter og på selskabsniveau (entreprise risk management).
- Her vil du hovedsageligt skulle bistå i de kvartalsvise risikorapporteringer til Metroselskabets og Københavns letbanes bestyrelser
Arbejdet er alsidigt og favner risikorapporteringen fra start til slut, lige fra planlægning, over facilitering og interviews med risikoejere, databehandling, analyse og rapportskrivning.
I begge roller vil der være omfattende sidemandsoplæring i alle dele af arbejdet, og du vil have mulighed for at påtage dig nye opgaver, når du er klar.
Hvem er du?
Vi ønsker at du får succes i jobbet, og at du trives. Forudsætningerne er:
- Du arbejder struktureret, grundigt og analytisk
- Du er god til at planlægge og prioritere din tid
- Du bevarer overblikket og det gode humør – også i de travle perioder
- Du har fokus på samarbejde og er effektiv i din måde at løse opgaver på
- Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Du har ca. to år tilbage af dit studie og har en samfundsvidenskabelig profil
Vi forestiller os, at du kan arbejde i gennemsnit ca. 15 timer om ugen, som aftales fleksibelt med respekt for dine studier og jobbets kvartalsvise peaks. Hvis du har en præference for den ene stilling, så skriv det gerne i ansøgningen.
Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende studiejob i en moderne organisation i udvikling. Vi tilbyder et godt internationalt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer fra hele verden, der bidrager til forbedring af den kollektive transport i hovedstadsområdet
For flere oplysninger om stillingen kontakt teamchef for Risiko Lisbeth Palmhøj Nielsen på telefonnummer 7242 4993. Vi afholder jobsamtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Ansøgningsfrist 14. december med opstart i januar 2026.