Operational Supervisor for the Light Rail

Stillingstype: FultidAnsøgningsfrist: 11. maj 2025

Vil du være med til at sikre en stabil og effektiv drift af Hovedstadens nye letbane – helt fra starten?

Er du detaljeorienteret, god til samarbejde og har du lyst til at gøre en forskel i et af Danmarks mest spændende infrastrukturprojekter?

Metroselskabet søger en dedikeret og fagligt stærk kollega med solid driftserfaring til at sikre, at Letbanen fra dag ét leverer på kvalitet, punktlighed og passageroplevelse. I denne rolle får du mulighed for at præge driften fra starten og bidrage til løbende forbedringer i samarbejde med operatøren og resten af organisationen.

Dine primære ansvarsområder

Som en del af teamet bliver du en nøglespiller i både opstart og den fremtidige drift af letbanen. Du vil:

  • Bidrage til forberedelsen af letbanens opstart frem mod åbningen i efteråret 2025
  • Være ansvarlig for løbende opfølgning på operatørens driftsperformance
  • Sikre, at letbanen drives effektivt og med høj kvalitet – til gavn for både passagerer og ejere
  • Opbygge tæt samarbejde med operatøren, både på kontoret og ude i driften
  • Skabe værdifuld indsigt gennem aktiv tilstedeværelse i den daglige drift

Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Planlægning og koordinering af opstarten sammen med operatøren
  • Opfølgning på driftens nøgletal, herunder punktlighed, køretider, driftshændelser, processer og procedurer
  • Identificering og implementering af forbedringstiltag
  • Være bindeled mellem letbanedriften og den øvrige organisation
  • Bidrage til tværgående projekter i Metroselskabet

Om dig

Du er drevet af at skabe resultater og forbedringer i praksis – og har blik for, hvordan data, samarbejde og strukturerede processer kan omsættes til en bedre drift for både operatør og passagerer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med fx leverandørstyring, kontraktopfølgning eller drift i en større organisation
  • Tænker analytisk, arbejder struktureret og har sans for både detaljer og helhed
  • Er god til at oversætte komplekse data og observationer til konkrete indsigter og anbefalinger
  • Trives i samarbejdet med mange fagligheder og formår at skabe gode relationer på tværs

Du har sandsynligvis en baggrund fra transport, infrastruktur, operationel ledelse eller lignende – men vigtigst er, at du motiveres af at sikre høj kvalitet og stabil drift i et komplekst og ambitiøst projekt.

Erfaring fra politisk styrede organisationer eller offentlig transport er en fordel – men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

Hos Metroselskabet får du:

  • En central rolle i en af Hovedstadens vigtigste infrastrukturprojekter
  • Muligheden for at præge driften af en ny og moderne letbane – helt fra start
  • Et job med både strategisk indsigt og praktisk tilstedeværelse
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og høje ambitioner
  • Et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø præget af tillid, fleksibilitet og tværfaglighed
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

📅 Ansøgningsfrist 11. maj 2025

📞 Kontakt Frank Pedersen (ikke tilgængelig til og med den 22. april) på tlf. 7242 4731 hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til stillingen.

Vil du være med?

Hvis du vil være en del af et ambitiøst projekt, der former fremtidens grønne mobilitet i hovedstaden, så glæder vi os til at høre fra dig!

LokationMetrovej, 5, 2300, København, Danmark

AfdelingDrift og Vedligehold

StillingstypeFultid

Kontaktperson

Frank Pedersen
Kontaktperson
frap@m.dk

Ansøgningsfrist11. maj 2025